|
Viby lokalhistoriske Forening |
![]() |
|---|
NAVN OG HJEMSTED:
§1. Foreningens navn er Viby lokalhistoriske Forening og dens hjemsted er Viby Bibliotek.
FORMÅL:
§ 2. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til og interessen for lokalhistorien og de
lokalhistoriske værdier i det område, der før kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde
Viby sognekommune.
Foreningen virker desuden som støttekreds for Viby lokalhistoriske Samling.
Foreningen kan virke for udbygning af samarbejde mellem historisk/kulturelt interesserede
enkeltpersoner, foreninger og institutioner med en samordning af lokalhistoriske og kulturelle
aktiviteter for øje.
MEDLEMMER:
§ 3. Som medlemmer kan optages alle interesserede. Foreninger, institutioner og virksomheder
med rettigheder svarende til et medlemsskab.
GENERALFORSAMLING:
§ 4. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes
i marts eller april måned. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst to ugers varsel
ved annoncering i et eller flere lokale blade og/eller ved direkte skriftlig henvendelse til medlemmerne.
I indkaldelsen skal tid og sted for generalforsamlingen angives.
§ 5. Den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkters
1. Valg af dirigent.
2. Foreningens beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Kommende virksomhed.
5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.
8. Valg af i revisor.
9. Orientering om årets gang i Viby lokalhistoriske Samling samt forelæggelse af planlagte aktiviteter.
10. Eventuelt.
Forslag til punkt 6 skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker det, eller 20 af
foreningens medlemmer overfor bestyrelsen fremsætter skriftligt ønske herom med oplysning om
dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden en måned, efter at det skriftlige ønske herom
er modtaget af bestyrelsen, og indkaldes med to ugers varsel med motiveret dagsorden.
§ 7. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes
ved fuldmagt.
BESTYRELSE:
§ 8. Foreningens opgaver varetages af en bestyrelse på fem medlemmer. Desuden vælges der to
suppleanter og to revisorer. Valgene gælder for to år ad gangen, således at to henholdsvis tre
bestyrelsesmedlemmer, den ene suppleant og den ene revisor vælges på skift hvert andet år.
§ 9. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der føres protokol over møderne.
Lederen af Viby lokalhistoriske Samling deltager i møderne uden stemmeret.
ØKONOMI:
§10. Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, der fastsættes af generalforsamlingen.
Kontingentet betales senest ved udgangen af februar. Medlemsskab af foreningen forlænges ved
betaling af kontingentet.
Endvidere kan der modtages og tilvejebringes bidrag fra anden side.
§11. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
§12. Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening, I formandens fravær
tegnes foreningen af to bestyrelsesmedlemmer i forening.
Ved overdragelse og/eller pantsætning af foreningens ejendom tegnes foreningen af flertal af
dennes bestyrelse i forening.
VEDTÆGTSÆNDRINGER:
§ 13. Forandringer af nærværende vedtægter kan kun ske, når en ordinær eller en ekstraordinær
generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer vedtager et i indkaldelsen angivet forslag.
OPLØSNING:
§ 14. Beslutninger om foreningens ophævelse er kun gyldig, når den vedtages enslydende af to
generalforsamlinger med 5/6 af de afgivne stemmer.
Disse generalforsamlinger skal afholdes med mindst to ugers og højst tre ugers mellemrum.
Ved opløsning overføres eventuel formue til Viby lokalhistoriske Samling og/eller andet lokalhistorisk
arbejde efter den ekstraordinære generalforsamlings afgørelse.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 10. april 1989
med justering på generalforsarnlingen den 5. februar 199o og ændringer på
generalforsamlingen 2002.
Vedtaget på generalforsamlinqen 6. marts 2002.