logo
 

  .Tidslinie: Viby - årstalsliste 1842-2009
 


Klik på årstallet for at se samtidige verdensbegivenheder.

1842 Viby Kommune oprettes og fungerer sammen med Tiset, som man i kirkelig henseende
har været sammen med i flere hundrede år
1845 Der bor 617 mennesker i Viby inkl. på Marselisborgs jorder
1855 Lærer Lars Bjørnbak kommer til Viby
1856 Vibys gamle Grandelav genoprettes
1857 Viby Højere Landboskole ved Lars Bjørnbak starter sin virksomhed
1860 Der bor 855 mennesker i Viby inkl. Marselisborgs jorder
1862 Jernbanen nordpå indvies og berører Viby (det senere indlemmede i Århus)
1868 Viby Konmmune bliver adskilt fra Tiset
1868 Jernbanen sydpå indvies og løber midt gennem Viby
1870 Der bor 1362 mennesker i Viby inkl. Marselisborgs jorder
1874 Pr. 1. januar. Vibys jord (ud til ca. Ole Rømersgade) overflyttes til Århus Kommune
1874 Viby får sin første rigtige skolebygning. Den blev revet ned allerede i 1917
1878 2. januar. Lars Bjørnbak dør
1880 Efter indlemmelse af en del af det nye kvarter på Frederiksbjerg bor der 886 personer i Viby
1884 Fattigården "Vidtskue" etableres sammen med Åby Kommune
1884 Odderbanen etableres og bruger DSBs spor fra Viby til Århus. Viby station ved Odderbanen oprettes
1890 Der begynder at blive bebygget på Vibys grund på Frederiksbjerg og folketallet er 1389
1896 Rosenvænget udstykkes fra Vibygård i 102 lige store lodder og bliver det første villakvarter i Viby
1897 Århus Kommune udnytter en i 1896 erhvervet køberet til godset Marselisborg
1898 Diakonissestiftelsen køber gården Skovlund og etablerer Nordens første kvindehjem "Sichar"
1899 Marselisborg med jordtilliggende og al jord ud til Kongsvang indlemmes i Århus Kommune
1899 Viby Højere Landboskole ophører
1901 Villakvarteret Rosenvang udstykkes
1901 Efter afståelsen af Marselisborgs jorder og flytning af bygrænsen bor der 880 personer i Viby
1902 Hammelbanen etableres og gennemløber Vibys nordlige del med stationen Viby Nord
1904 Villakvarteret Kongsvang nord for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget
1904 FDB køber jord til fabriksbyggeri
1906 FDBs fabrikker begynder driften
1906 Det første byhus i det centrale Viby bygges med butikker i stueetagen og lejligheder ovenpå
1906 Forsamlingshuset i Viby (det senere Hotel Viby) bygges på Kongevej
1906 Viby Skoles "Den Hvide Skole" tages i brug på den nuværende placering
1906 Viby afholdshjem bygges på Kongevej
1906 Socialdemokratisk Forening i Viby stiftes 9. december
1907 Viby Telefoncentral oprettes
1910 Viby Sogns Folkebogsamling grundlægges ved sammenlægning af to bogsamlinger. 
Navneændring i 1938 til Viby Folkebibliotek. Overtages af kommunen i 1946
1910 Viby Brugsforening starter med 75 medlemmer på Kongevej (Skanderborgvej) midt i Viby
1911 Villakvarteret Kongsvang syd for Skanderborgvej begynder at blive udstykket og bebygget
1911 Der bor 2.104 personer i Viby Kommune
1912 Villakvarteret Alderslyst begynder at blive udstykket og bebygget
1912 Viby Elværk begynder med 118 andelshavere
1913 Viby Kommune opretter Viby Gasværk, som skal levere gas til bl.a. 50 gadelygter
1914 Første busrute til/fra Viby-Århus etableres
1916 DSB udvider sit banelegeme med et nyt dobbeltspor og Odderbanen overtager det gamle
spor. Samtidig etableres bro i stedet for overkørsel ved Skanderborgvej med vinkelret
overkørsel, hvilket medfører ,at hovedvejen må forlægges med skarpe sving til følge
1916 Kvindeegen ved Viby Kirke plantes til minde om, at kvinderne fik valgret året før
1917 "Systemskifte" i Viby, idet Socialdemokratiet kan vælge sin første formand
1917 Vibys første kæmner, Jens Larsen, ansættes. Det bliver første skridt til en kommunal
administration med ansat personale
1918 Viby Idrætsforening oprettes
1928 Rosenvangskolen - Vibys 2. skole indvies som en købstadslignende skole
1928 Viby kommunale badeanstalt åbner og opvarmes med kølevand fra elværket.
Badeanstalten  lukker i 1968
1929 Der etableres postkontor i Viby
1930 Viby rummer ca. 5.000 personer
1934 Viby Apotek åbner
1935 Viby Kommune køber Fredensgård og begynder udstykning af Fredensvang
1935 Udstykning af villakvarteret Kildevang (nu "Slotskvarteret") påbegyndes
1935 Alderdomshjemmet Borgvold oprettes og afløser den gamle fattiggård
1935 En privat person opretter et spædbørnshjem, der lidt senere får navnet Vibyhus. 
Det afløses i 1964 af den første kommunale vuggestue med samme navn.
1935 AGF køber 14 tønder land jord i Viby
1936 Viby Anlæg mellem Viby Skole og Alderdomshjemmet Borgvold etableres
1938 Viby Kommune køber Fredensgård. Købet bliver indledningen til Viby Kommunes
jordpolitik med køb af alle gårde, der bliver til salg
1941 AGFs fodboldbaner i Fredensvang tages i brug
1942 Viby Andelsboligforening oprettes og bygger en karré på hjørnet af Grundtvigsvej og Rørdamsvej
1942 Rensningsanlægget i Tyrseng færdigbygges
1944 En af Vibys større virksomheder H.J.Lystagers madrasfabrik ødelægges ved schalburgtage
1944 Vibys første børnehave oprettes
1950 19. juli Vibyborger nr. 10.000 fødes
1952 Vestergårdsskolen oprettes som Vibys 3. kommuneskole. Viby Skole skal nedlægges
og alle skolens elever overflyttes til den nye skole, men allerede inden flytningen er
man klar over, at der vil blive brug for begge skoler, så Viby Skole bliver renoveret.
1954 Viby Stadion etableres
1956 Hammelbanen nedlægges
1956 Viby Folkebibliotek flytter ind i den nye bygning på Kongevej (nu Skanderborgvej)
1956 Et langvarigt vej- og broarbejde er færdigt. Broen etableres skråt over jernbanen, så
vejen fra Kongsvang til Viby bliver rettet ud. Næsten alle huse på nordsiden af Skander-
borgvej i Kongsvang bliver revet ned, så vejen bliver tresporet
1960 Fredenskirken indvies og Fredens sogn oprettes
1961 Der er store planer for Vibys fremtid med 50.000 beboere (Aarhus Amtstidende 10. juli)
1961 Planmøbel-fabrikken Kongsvang nedbrænder
1964 Jyllands Posten flytter til Viby
1964 Gadegennembruddet er i gang. Alle huse på nordsiden af Skanderborgvej rives ned.
Vejen gennem Viby bliver firesporet
1965 Viby lokalhistoriske Samling etableres med kommunal godkendelse
1967 7. januar udslip fra FDB-fabrikkernes margarinefabrik, hvorved flere villaer i kvarteret 
Alderslyst oversvømmes med varm margarineolie
1967 Viby Amtsgymnasium oprettes som landets første amtsgymnasium
1968 Søndervangskolen, Vibys 4. kommuneskole, oprettes med 2 1.klasser på Viby Amts-
gymnasium. Flytter året efter i egne bygninger
1968 16. december Vibyborger nr. 20.000 fødes. Viby er den største forstad uden for Københavnsområdet
1970 Viby ophører som selvstændig kommune og inddrages sammen med 20 andre kommuner i Århus Kommune
1970 Viby Centret indvies
1972 Bøgeskovhus med plejehjem og kollektivhus bygges af Århus Lærerforening
1974 Plejehjemmet Rosenvang oprettes med værelser med eget bad og toilet
1976 Ravnsbjergkirken indvies og Ravnsbjerg sogn oprettes
1977 Interskolen (privatskole med stor vægt på fremmedsprog) oprettes. Adresse: Engtoften 22
1977 Nord-sydmotorvejen gennem Vibys vestlige del til Viby Ringvej åbnes
1989 Viby lokalhistoriske Forening stiftes
1990 Viby Centret overdækkes og skifter fuldstændig karakter
1993 FDBs fabrikker lukker ned efter 87 års drift i Viby
1998 Lavprisvarehuset "OBS" åbnes 2. marts i FDBs tidligere Centralafdelings bygninger
Det ændres senere til Kvickly Extra
1998 FDBs fabrikker omdannes til "Sønderhøj"
2004 Efter DSBs 136 års drift gennem Viby åbnes "Viby Station"
2005 Superbrugsen i Viby Centret lukker. Superbrugsen var en videreførsel af Viby Brugsforening
2009 Forberedelse til udbygning af motorvejen ved Åhavevej