De senere års arkæologiske udgravninger i Viby har vist, at forbindelsen mellem Viby og Århus går tilbage til vikingetiden.
Viby sogns beliggenhed helt op til Århus bygrænse mod syd har sat sit præg på områdets historie, hvor legenden om Hellig Niels udspiller sig i 1000-årene. I middelalderen bygges her den store ladegård, som blev centrum i produktionen af fødevarer for den magtfulde katolske biskops store husholdning inde i byen.
Ved reformationen blev Havreballegård kongegods og senere i renæssancen rykker den hollandske Marselis slægt ind på godset.
Den store udvikling tager sin begyndelse i midten af 1800-årene da erhvervsmanden Mads Pagh Bruun flytter ind på Jægergården. På arealerne blev Jyllands første jernbane anlagt - strækningen Århus-Randers, der åbnede 1861. Jernbaneværkstedet, det senere centralværksted blev områdets store arbejdsplads og samtidig begyndte Bruun udstykningen af grunde til bebyggelse langs Jægergaardsvej og i gaderne på begge sider af Frederiks Allé. I løbet af få år slog mere end 5000 mennesker sig ned i denne nye bydel, som Bruun selv kaldte for Frederiksbjerg.
Mød op den 26. november til dette
spændende foredrag og få samtidig
din nye Vibybog med hjem!