Artikler fra det centrale Viby

Kongevej 15 Kongevej 17 Kongevej 27 Kongevej 29
Nordbyvej 6 Nordbyvej 10 Nordbyvej Engvej 5
Viby Centret      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Tove Glud Rasmussen
 Vibys første byhuse: Kongevej 15

 
 
 
 

I 1906 blev Viby Skoles nye bygning - den såkaldte ”Hvide Skole” taget i brug. Bygningen var opført i ”villastil”, måske fordi man havde intentioner om, at Viby kun skulle rumme villaer, men det skulle hurtigt gå anderledes.
Allerede samme år byggede Vibys store bygmester murermester A.P. Gjerrild Vibys første byhuse.
At det netop var det år, er nok ikke tilfældigt, for det var samme år, at FDB begyndte produktionen, og Gjerrild har nok forestillet sig, at der nu ville blive brug for flere lejligheder i Viby.

Gjerrild havde på det tidspunkt kun bygget et enkelt hus i Viby, nemlig en villa på Skanderborgvej i Kongsvang i 1904, men nu købte han et par nyudstykkede grunde og byggede to sammenbyggede huse, der senere fik adresserne Kongevej 15 og Kongevej 17.

"Højhuse"
Naboejendommen (Kongevej 11) var på det tidspunkt Købmand Nederlands hus på hjørnet af Nordbyvej og Kongevej, der hvor gartner Kjær senere havde sin forretning, idet huset ved siden af (Kongevej 11A), hvor købmand Henning Sørensen senere havde sin forretning, først blev bygget i 1914.

De to nye huse, der hver bestod af kælder, stueetage med butik, 1. sal og tagetage med kviste, må have set lidt mærkelige ud på et tidspunkt, hvor der kun var spredt og lav bebyggelse.
Kongevej 15, der lå nærmest Nordbyvej, havde indgang i gavlen, idet der her - i hvert fald senere - var en lille adgangsvej til to huse med adressen Kongevej 13a og 13b.
Brandforsikringsprotokollen fortæller, at der var butik i ejendommen, men fortæller ikke hvilken slags, og vi skal ti år længere frem i tiden, før vi kan se, at der nu boede en skomagermester Søren Sørensen i ejendommen. Gjerrild havde solgt ejendommen allerede i 1913 til en partikulier, og i 1919 fik skomagerens kone Ane Kirstine Søren-en ejendommen som sit særeje ved et arveudlægsskøde.

Til damer, herrer & børn
I skatte- og adressebogen for 1920/21 havde Søren Sørensen en annonce ind-rykket, hvori han oplyser, at han havde et stort udvalg af Dame-, Herre- og Børnefodtøj, og at han udførte reparationer solidt.

Omtrent samtidig (den 25. maj 1921) fortæller en brand-forsikringsvurdering, at ejendommen, der havde et grundareal på 81 kvm., var indrettet til bolig for tre familier. Kælderen var indrettet med fem rum, og i stueetagen var der butik, værksted, et værelse, køkken, spisekammer og entre. På 1. sal var lejligheden på tre værelser, køkken og spisekammer, mens der på kvisten var to værelser, køkken og spisekammer og to kamre.
Oplysningen om de tre familier passer med skatte- og adressebogen, hvorefter der foruden skomageren boede en arbejdsmand og en fabriksarbejder.

  

 

 

 

 

Nærliggende er det at tro, at skomageren boede i værelset bag butikken i stuen, men da skomageren betalte betydelig mere i skat og dermed tjente mere end de to øvrige, er det nok ham og hans familie, der boede i den største lejlighed på 1. sal.

Om ejendommen i øvrigt oplyses det, at der var indlagt elektricitet med 17 lampesteder, og at der var indlagt vand og gas. Derimod var der ikke wc i huset. Der fandtes nemlig et udhus, der var indrettet til wc og hønsehus.

Mælkehandel
Vi springer op til midt i 1930’erne, og nu var det mælkehandler Alfred Petersen, der både ejede huset og drev Viby Mælkeforsyning. Et billede viser en stor reklame for Tranbjerg mælk, og et skilt nederst i butiksvinduet fortæller, at der her var der udsalg fra Emmery.
Billedet viser også, at butikken ved siden af mælkeudsalget var en trikotageforretning.
Alfred Petersen ændrede forretningen fra mælkeforsyning til en konfektureforretning, og skilte fra begyndelsen af 1960’erne viser dels et stort skilt med ”Pyramide Is”, og dels at han fortsat havde udsalg fra Emmerys efterfølger Hougaard Frandsen.
Han fortsatte med at drive forretningen helt op til ekspropriationen, hvorefter han flyttede denne til Bernstorffsvej 2a

Hvornår der kom trikotageforretning kan ikke ses, men den var der i 1935 og ejedes da af F. Jensen. Fra sidst i 1930’erne var Krista Kjær indehaver, mens ejeren fra midt i 1950’erne var Aksel Jensen.
Varesortimentet synes stort ifølge annoncer i ”Jul i Viby” fra 1950’erne.
I 1955 annoncerede Aksel Jensen således, at han solgte: Kimono, Kitler, Forklæder, Strømper til Børn og voksne og Underbeklædning til alle i familien. Herudover solgte han Charmeuse-Undertøj i mange Prislag, Frottehånd-klæder, Natkjoler og Pyjamas, Luffer Tørklæder og Handsker, Cardigan og Pullower, og han opfordrede til, at man skulle komme ind og se udvalget i Kjoler, Bluser og Nederdele.

Alle de mange varer skulle rummes i en butik på omkring 40 kvm.!
Der var ikke meget ændring i ordvalget i annoncerne op gennem 1950’erne, bortset fra, at han i 1959 annoncerede om salg af nylonundertøj.
Også Aksel Jensen fortsatte med at drive forretningen til ekspropriationen, men flyttede herefter til Uffesvej.


Kongevej 15, omkring 1930.



Kongevej set fra Viby Torv i 1965;
Kongevej 11-13 er nedbrudt, mens nummer 15 fortsat står tilbage..


Kongevej 15 fotograferet i 1934,
mens der var mælkehandel i bygningen.

 

 

Til Toppen

Af Tove Glud Rasmussen
 Vibys første byhuse: Kongevej 17

Kongevej 15 og Kongevej 17 var de første byhuse i Viby, de blev bygget af Vibys daværende byggematador, murermester A.P. Gjerrild i 1906.
 
 
 
Mens der om ejendommen Kongevej 15 ikke forelå noget om, hvilken slags butikker der var, da ejendommen blev bygget, så er det i  brandforsikringsprotokollen for nr. 17 oplyst, at butikkerne i denne ejendom var indrettet til Sadelmager og Barberbutik.

Der er derimod ingen oplysninger om, hvem sadelmageren og barbereren var.

Folketællingen 1911 er der endnu ikke adgang til at se, når man bor her i Århusområdet, og folketællingen 1916 giver ikke umiddelbart oplysning om hvem, der har drevet de to butikker. Derimod kan man se, at murermester Gjerrild boede i huset på det tidspunkt. Man kan også se, at der boede hele fire familier i huset, og der har således ikke været meget plads at røre sig på.

Der findes ingen brandforsikringsvurdering, men af forsikringsprotokollen kan man se, at huset var på ca. 95 kvm. i grundareal, og man må formode, at beboelsen var på 1. sal og i tagetagen.
I Gjerrilds lejlighed boede der foruden ham og hans kone Ane Marie, kun deres søn, den senere arkitekt Charles Gjerrild, som var 16 år og opført som murerlærling, og deres 10 årige datter Anne Elisabeth, men i de øvrige tre lejligheder må der have været trængsel. De tre familier havde nemlig tilsammen 10 børn i alderen 0 til 12 år.

Mens Gjerrild solgte Kongevej nr. 15 allerede i 1913, beholdt han nr. 17 indtil 1920. Det år solgte han ejendommen til slagter S. Steger efter at være flyttet ind i Kongevej 19, og i hvert fald fra det tidspunkt var der i en årrække slagterforretning i den ene af de to butikker i Kongevej 17.
S. Steger havde i skatte- og adressebogen for 1925/26 indrykket en iøjnefaldende annonce, se nederst på siden.

Slagter Steger drev forretningen til sin død i 1938, og herefter solgte enken såvel ejendom som forretning til slagter Chr. Nielsen, som ikke var ukendt med Viby forhold, idet han i nogle år havde drevet slagterforretning i Kongsvang i ejendommen ved siden af købmand Gravers Madsen, hvor Viby Cykellager senere var i en årrække.
Slagter Nielsen annoncerede også.
I Kirkebladet fra 15. maj 1938 kan man læse følgende annonce:

”S. Stegers Efterfølger, Tlf. Viby 48. Jeg har altid vidst, at Stegers Pølser var bedst, men jeg garanterer Dem, at mine Pølser er som Stegers.

NB.
Husk, her føres Randers Flødeleverpostej.
C.A. Nielsen, Telefon Viby 48.”

Det er ovenfor omtalt, hvor mange mennesker, der boede i ejendommen ved folketællingen 1916. Skatte- og adressebogen for 1936 viser, at der på det tidspunkt foruden Stegers husstand boede en chauffør og en fabriksarbejderske i huset, måske også hver med deres husstand, og 10 år senere viser skatte- og adressebogen, at nu boede slagter Nielsen med husstand alene i huset.
Noget af en ændring i løbet af 30 år.

Slagter Nielsen, hvis kone Johanne også arbejdede i butikken, drev forretningen i mange år. Som så mange andre forretningsdrivende annoncerede han i ”Jul i Viby” i 1950erne.

Det var iøjnefaldende annoncer, der alle viste et glad grisehoved.
Overskriften i 1957 var:

”I år bliver det GRISEN, der vil dominere på julebordet”,
hvilket året efter følges op med
”I år bliver det igen GRISEN, der vil dominere på julebordet”.

Det fortælles, at priserne er overkommelige, at forretningen får friske forsyninger hver dag, og at man gerne udskærer efter kundens ønske.
Endvidere oplyses det, at forretningen udbringer overalt. Man får et indtryk af en ”rigtig slagterforretning”.

I midten af 1960’erne blev ejendommen eksproprieret, men slagterforretningen måtte ophøre inden, da slagter Nielsen blev blind pga. sukkersyge.

Inden ejendommen blev nedrevet, nåede blomsterhandler Boisen (som havde haft forretning i den tidligt nedrevne ejendom på hjørnet af Kongevej og Nordbyvej) at have blomsterbutik i slagterbutikken en periode, og det sidste, der var i butikken, var Arbejdernes Andelsboligforening Viby J, der med et stort skilt over butikken kundgjorde:
”Vi bygger i Viby”.

Indledningsvis er det nævnt, at ejendommen også rummede en barber, men om denne vides intet.

Ved folketællingen 1916, boede der ikke nogen barber i ejendommen, men i Kongevej 19 boede en ung barber på 27 år, Søren Kaltoft Sørensen, og da han boede i nr. 17 ifølge skatte- og adressebogen for 1920/21, er det nærliggende at tro, at det var ham, der drev barbersalonen.

Senere - i hvert tilfælde i 1940’erne - ejede C. Olsen barbersalonen, men han flyttede først i 1950’erne over i de røde huse, der ligger på skrå ved Birkedalsvej.

Butikken var nu tom i et stykke tid, men i 1953 åbnede Lyngdorf butikken ”Elektra”.
Som navnet angiver handlede denne butik med elektriske artikler, og varesortimentet er nærmere beskrevet i
”Jul i Viby” 1957, hvor en annonce fortæller følgende:

”Fikse julegaver: Askebægre, Cigaræsker, Lysestager, Spritlamper, Ozonlamper samt mange forskellige Børnelamper og hejselamper.
Alt i EL-køkkenudstyr”.

Butikken ”Elektra” fortsatte til ejendommen blev nedrevet.

 
 


Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Tove Glud Rasmussen
 Tre huse på Nordbyvej - 10, 10A og 10B

Spot på en række byhuse, som i sin tid lå netop dér, hvor Viby Centrets centergade findes i dag..!
 
 
  På Nordbyvej lå tre huse op ad hinanden. Det forreste ud mod Nordbyvej var nr. 10, hvor Æglageret var fra midt i 1950’erne. Lige bagved lå nr. 10A og længere bagved lidt forskudt lå nr. 10B. Det er disse tre huse, denne artikel vil omhandle.  

Vi begynder meget langt tilbage i tiden. De tre huse havde samme ejer, Rasmus Rasmussen Gissel og i 1. kvartal 1887 lod han husene vurdere til brandforsikringen. Husene blev anset for at være omtrent lige meget værd, idet nr. 10 blev vurderet til 1.678 kr., nr. 10A til 1.685 kr. og nr. 10B til 1.660 kr. 

Rasmus Rasmussen Gissel solgte husene et efter et. Først blev nr. 10A solgt i 1889, i 1893 blev nr. 10 solgt, og i 1898 afstod han nr. 10B. Vi vil koncentrere os om nr. 10. Køberen var den 33-årige Mikkel Poulsen, som var karetmager. Han lagde sig en stor familie til, seks børn fortæller folketællingen fra 1916, og han byggede til, således at ejendommen, der efter den tidligere nævnte vurdering kun bestod af et stuehus, her i 1907 ifølge brandforsikringen omfattede stuehus, bryggers, værksted, oplagshus og vagthus. I alt var forsikringssummen steget til 6.690 kr. I marts 1919 kom der en ny brandforsikring, og der var elektriske installationer både i stuehuset og i værkstedet, som nu kaldtes et karetmagerværksted. Den samlede brandforsikringssum var steget til 12.800 kr. 

Karetmagerværkstedet kom dog hurtigt til at skifte status. Nogle måneder efter brandforsikringsvurderingen købte den 36-årige Carl Johan Hansen ejendommen (tinglyst i november 1919) og etablerede sig som drejer. Næste brandforsikringsvurdering fandt sted i april 1926, og denne gang var der store ændringer. I beboelsen var der varmeanlæg, elinstallationer, vand, gas og telefon (nr. 106), i drejerværkstedet var der også varmeanlæg og elinstallationer, og hertil kommer, at der var oplagshus, endnu et værksted med varmeanlæg og elinstallationer, bilgarage og et oplagsskur. Den samlede brandforsikring var nu på 23.400.

Viby lokalhistoriske Forening har i sit årsskrift for 1997 en artikel af Karl Bock med overskriften ”En tur på Nordbyvej i 1928” Han fortæller: ”Nr. 10 var også en værkstedsbygning. Her boede drejer Hansen, og jeg husker, at jeg tit kiggede ind og af og til fik en porcelænsklokke, som Hansen drejede for Jydsk telefon. ”Carl Hansen døde kun 50 år gammel i 1933, og hans enke, Rasmine Hansen, videreførte drejeriet. Som hjælp havde hun ansat to drejere, der boede i Århus. Om dem fortælles det, at de spadserede frem og tilbage, og på spørgsmålet om de altid gik, var svaret, at det gjorde de, undtagen når vejret var ondt. Så tog de rutebilen. Der var langt fra Viby til Århus.

Og hvad lavede drejerne så.
Porcelænsklokkerne, som blev monteret, er allerede nævnt, men herudover drejede man skuffeknapper, knapper til stole og lignende.

Ejendommen, Nordbyvej 10, blev i forbindelse med bobehandlingen overtaget af svigersønnen

Axel Andersen, som ikke var drejer, men væver. I 1949 blev brandforsikringen igen ændret, og nu bestod bygningerne af beboelse, drejerværksted, endnu et værksted, et lagerrum og ikke mindre end fire oplagsrum. En bilgarage havde man åbenbart ikke brug for på det tidspunkt.  

I midten af 1950’erne solgte Axel Andersen ejendommen til æghandler N.V. Elgaard, og der er utvivlsomt mange gamle Vibyborgere, der kan huske, at de har været der for at købe æg.
Efter ekspropriationen flyttede han til Vilh. Becks Vej 96 (ved Chr. X’s Vej), hvor han indrettede butik og udvidede varesortimentet med ost. Navnet blev herefter Oste- og Æglageret.

De to andre ejendomme Nordbyvej 10A og 10B vides der ikke meget om. Axel Andersen købte nr. 10A i 1935, og i 1949, da Nordbyvej 10 fik ny brandforsikring, fik nr. 10A det også. Man kan heraf se, at der var et lager for tømmer, så ejendommen blev, foruden at være udlejet til beboelse, også brugt i virksomheden. Nr. 10A blev solgt i 1958 til automobilforhandler H. Rønnow Bruun, der havde værksted i ejendommen. Han og værkstedet flyttede efter ekspropriationen til Balagervej 22.

Brandforsikringen for nr. 10B blev i 1903 udmeldt af Landbygningernes almindelige Brandforsikring, hvis arkiv på Erhvervsarkivet er benyttet til ovenstående brandforsikringsoplysninger.

Man kan derfor ikke ad den vej se, om ejendommen har været benyttet til andet end beboelse.

Efter at have haft flere ejere købte arbejdsmand Jens Lundkvist Nielsen ejendommen i 1932, og han ejede den helt til Viby kommunes køb først i 1960’erne. Han blev dog boende indtil nedrivningen.

På billederne, der er fra 1962 og 1963, ses, at nr. 10A og 10B var bindingsværkshuse. Det har nr. 10 nok også været oprindelig, jfr. de næsten ens vurderinger i 1887, men hvornår nr. 10 er bygget om, fremgår ikke.

Kom ikke og sig, at der ikke er sket noget i Viby....!
Det er næsten ikke til at fatte, at de to gamle fotos nederst, taget i henholdsvis 1962 og 1963,
viser samme områder, som ses på de to øverste farvefotos, taget for et par uger siden...! (2000)

  


Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Tove Glud Rasmussen
 Den eneste byejendom på Nordbyvej (nr. 6)

 
 
 
 
For måske omkring 200 år siden slog landevejen mod Skanderborg et sving nordpå, hvor Viby Centret nu er. Syd for det sving boede bysmeden, hvis ejendom tilhørte alle gårdene eller bymændene, som det udtrykkes, og da grundene fik matrikelnumre, fik bysmedens ejendom matrikel nummer 100.

Senere rettedes landevejen ud, og matrikel nummer 100 fik jord på begge sider af landevejen, hvorfor både Hotel Viby (på kirkesiden) og købmand Henning Sørensen (på Åbysiden) havde matrikel 100 + et bogstav.

Et lille stykke jord fik tilsyneladende ikke noget matrikelnummer, nemlig et lille jordstykke langs Nordbyvej bagved købmand Henning Sørensen.

Det jordstykke fik i 1904 matrikelnummer 104, og tingbogen fortæller, at jordstykket var smedjepladsen, hvilket bekræftes af, at køberen i 1904 var en smed, som hed Christian Pedersen. Christian Pedersen kom kun til at eje matr.nr. 104 i mindre end et år, og næste ejer var smed Morten Mortensen, som stod som ejer, da ejendommen blev offentlig vurderet i 1906, hvor det også oplyses, at der både var beboelse og værksted, og at ejendommen var ny.

Flere smede kom til at eje ejendommen, men den første blivende ejer var smed Carl Andreasen, som købte ejendommen i 1923.

Ganske vist ser det ud til, at Carl Andreasen tidligere havde ejet ejendommen i perioden 1912-1917, men han flyttede over på den anden side af Kongevej i nr. 28 (hvor Sandwichen nu er), hvorfra han drev en cykelhandel ifølge skatte- og adressebogen 1920-21.
Cykelhandelen fortsatte Carl Andreasen med efter flytningen til matr. nr. 104, men han drev nu også en smedje, og kaldte forretningen Viby Cykle- og Smedeforretning i følge skatte- og adressebogen for 1927-28.
Adressen på Viby Cykle- og Smedeforretning var Nordbyvej 2, idet Nordbyvej 6 ikke eksisterede ifølge nævnte skatte- og adressebog. 

Vi skal op i midten af 1930’erne før denne ejendom blev bygget. Carl Andreasen lod nemlig på det tidspunkt matr. nr. 104 dele op i 104 a, Nordbyvej 2, hvor Viby Bogtrykkeri senere kom til at ligge, og matr. nr. 104 b, Nordbyvej 6, hvorpå den nye etage-ejendom og smedjen kom til at ligge. Carl Andreasen flyttede ind i den nye ejendom og solgte ejendommen Nordbyvej 2 fra til Chr. Holm Andersen.
Det var her, Viby Bogtrykkeri senere kom til at ligge.

Carl Andreasen fortsatte med at drive sin virksomhed til 1946.
Han solgte da cykelforretningen til Peter Buhl, og smedeforretningen til J.C. Sørensen, som ifølge en annonce i skatte- og adressebogen for 1947-48 kaldte forretningen Viby Smede- og Sanitetsforretning. Samme annonce fortæller også, at der udføres: Installering af Centralvarme - W.C. - Bad - Pumper - Gas - Vand - Blikkenslagerarbejde, og at alle reparationer udføres.
J.C. Sørensens ejerskab blev kort.

I 1952 hed ejeren P. Jacobsen, som ca. 1957 blev afløst af broderen Johs. Jacobsen, som udvandrede til Amerika og afløstes af Aage Olsen.
Mens der således skete stor udskiftning i smedeforretningen, var der stor stabilitet for cykelforretningens vedkommende.
Peter Buhl købte som nævnt cykelforretningen i 1946 og drev den til han blev syg og døde i 1961, hvorefter sønnen Harry Buhl, som har været behjælpelig med oplysninger fra nyere tid til denne artikel, først hjalp til og senere overtog forretningen, der lå i kælderen til venstre for indgangen.

Harry Buhl kom på grund af ekspropriation ikke til at drive cykelforretning på denne adresse ret længe, men flyttede til Kongevej 21 og senere til Skanderborgvej 111.

I stueetagen til højre for indgangen var der også erhverv. Viby Tømmerhandel havde kontor her fra ca. 1946, det første år med smedeforretningens telefonnummer nr. 34. Dette ændredes året efter til telefon nummer 500.
Viby Tømmerhandel flyttede sit kontor til Norbyvej 50, og ca. 1952, hvor murer N.C. Hansen havde købt ejendommen, havde dennes kone en legetøjsforretning ” Legetøjs-Messen” i disse lokaler.

Denne forretning kunne ikke gå, hvorefter damefrisør Alis Lisager i midten af 1950’erne havde damefrisør-salon i lokalerne under navnet Salon Isa.
Hun flyttede efter få år til Kirkevej 3, og sidst i 1950’erne havde M. Rekly dame-frisørsalon i lokalerne.

Når man ser på billedet af Nordbyvej fra 1962, ser den høje ejendom noget umotiveret ud i forhold til de mange villaer og lave huse på vejen. Det er helt tydeligt, at de forretningsdrivende ved skilte har forsøgt at gøre sig synlige for passerende på Kongevej.
Både cykelforretningen og damefrisør-salonen har således skilte vinkelret på huset. Men især gavlen kan de fleste Vibyborgere nok huske.

Schiønning & Arvé havde en iøjnefaldende reklame, mens C. Andreasen gjorde opmærksom på sin kunnen ved en diskret annoncering lige over værkstedsbygningen.

Mon ikke denne ejendom fik den korteste levetid af de ejendommen, der måtte falde for Viby Centret?
Ikke engang 30 år fik huset lov at stå, inden det blev revet ned.

  

Sådan ser området, der beskrives i artiklen ovenfor, ud i dag: (år 2000)
Viby Ringvej i fuld fart...!




Peter Buhls cykelforretning, som han drev fra købet i 1946
til han afgik ved døden i 1961.


Nordbyvej under afvikling..!!
Fotoet øverst er fra oktober 1962, fotograferet af Thomas Pedersen, mens det nederste foto er et af de sidste, vognmand Folmer Sørensen tog af den gamle smedie, som her er under nedbrydning.

Fotoet er taget fra kvisten på Nordbyvej 3.Som det ses, er der gang i salget af genbrugsmaterialer: Én skal have nogle tagplader med hjem, og bilen - en »Loyd« - skal nok klare det: Den var udstyret med næsten 20 HK...!!
 

 


Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Af Tove Glud Rasmussen
”Den Blaa Butik” Kongevej nr. 29

”Den Blaa Butik” var i en ejendom fra 1930’erne, som blev opført på hjørnet af Stenkildevej og Kongevej. Går vi længere tilbage i tiden, lå på grunden så tidligt som i 1855 »Et Huus med en liden Have«.



Den hvide bygning i baggrunden blev nedrevet da
Dybkærsvej (nu Stenkildevej) blev anlagt.


Grunden var 150 kvm.
 Huset skiftede ejer tre gange op gennem 1800-tallet, og den sidste af disse var Jens Sørensen, som overtog huset i 1884.
Jens Sørensen kom til at eje det i mange år, og det var ham, der ejede det i følge den første ejendomsvurdering, som foretoges i 1904.

Ved ejendomsvurderingen oplyses det også, at grunden var på ca. 150 kvadratmeter, så det var en meget lille have.
Det viste billede fra omkring samme tidspunkt viser et nydeligt lille hus med en »Træskohandel«, om end det er tvivlsomt, om det er samme hus: Det ser huset for nyt ud til. Der ser ikke ud til at have været nogen form for udstilling i vinduerne, men i stedet er der en række træsko udenfor.
Jens Sørensen står udenfor, og måske er det hans kone, der står på den anden siden af døren. Det er oplyst, at manden til venstre i billedet med piben er gartner Birkefeldt.
Mon ikke den store flok børn i højre side er stimlet sammen for at følge fotograferingen?
 

Dybkærvej mangler.
Det fremgår tydeligt af billedet, at Dybkærvej, som sidst i 1930’erne kom til at hedde Stenkildevej, ikke eksisterede.
Det gør den derimod på det næste billede fra ca. 1935,hvor glansen unægtelig er gået af det nydelige lille hus.

Man er ikke i tvivl om, at det er samme hus, selv om der er sket den ændring, at indgangsdøren er flyttet. På hver side af denne er der nu et udstillingsvindue på malet ordene »Radio« til venstre og »Cykler« til højre. Forretningsindehaveren var Henry Geer, som i vejviseren for 1936/37 står opført som montør.
 

Nedrevet i 1937
Det lille hus blev revet ned i 1937,og der blev opført en typisk 30’ver ejendom. Vigtigt var det for butikkerne at have indgang fra Kongevej, og så måtte opgangen til lejlighederne være på Dybkærvej/Stenkildevej. Det var også her, opgangen var til »Viby Damesalon«, der i Kirkebladet i 1940 annoncerede med at ligge over »Den Blaa Butik«.

De to butikker var en tobaks-forretning og en herre ekviperingsforretning.
Tobaksforretningen hed - ihvert tilfælde i 1950’erne »Havanna«, og vareudvalget var typisk for den type forretning.

I bladet »Jul i Viby« i 1952 spørges der: »Ryger De store Cigarer så se Udvalget i Havanna«, og det oplyses også i annoncen, at der var et stort udvalg i piber, vin og spirituosa.
 

Kostbar nylon-nyhed
Alle, der har boet i Viby før gadegennembruddet, kan vist huske herreekviperings-forretningen ”Den Blaa Butik”. Forretningen havde store annoncer i »Jul i Viby« op gennem 1950’erne, og man kan følge, hvordan kunststofferne kommer frem i disse år.

En stor nyhed var i 1955 en »Spun Nylon-Skjorte«, som aldrig skulle stryges!

En sådan kostede ikke mindre end 70kr.,mens almindelige manchetskjorter kostede fra 17 kr.til 29,50 kr.

.... og terylene
Udviklingen gik hastigt videre.
I 1958 kostede skjorter i poplin fra 19,50 kr. til 39,00, strygefri skjorter, der altså var strygefri, kostede fra 29,50 til 38,00, og nu var nyheden Terylene skjorter, der kostede 58kr.
Terylene var det år den største mode, hvor der foruden skjorterne annonceredes med Terylene slips og Terylene benklæder både til herrer og drenge.


Der var ikke meget have til huset, som i ejendomsvurderingen fra 1904 oplyses
at ligge på en grund med en størrelse på 150 kvadratmeter....!

På butiks-besøg:
I Viby lokalhistoriske Forenings årsskrift fra 1995 er der en erindringsartikel om »Handelsliv på Kongevej« af Henning Poulsen.
 
Han fortæller heri om et besøg i »Den Blaa Butik«:

»De handlende på Kongevej var folk, der gennem mange års virke havde lært deres kunder at kende til bunds. Det gav den i dag så sjældne personlige kundebetjening. Engang, da jeg havde været borte fra byen i adskillige år, kom jeg ind i Den blå Butik for at købe en gave: Guldberg Jensen betragtede mig et øjeblik, og så sagde han med genkendelse i øjet: Du skal vel have en fødselsdagsgave til din far.

 Så ved jeg, at han ønsker sig nogle sokker, og det skal være dem, der ligger derovre. Det er det mærke, han altid køber. -Så var det, jeg følte, at jeg var kommet hjem igen.

Skiftede navn
Det var herreekviperings-handler Jørgen Guldberg Jensen, der havde opført ejendommen i 1937. Da husene skulle nedbrydes på grund af gadegennembruddet, flyttede han forretningen over på den anden side af gaden i en ny bygning med adressen Vester Kongevej 1 (nu Skanderborgvej 213), og forretningen fik samtidig navneforandring til Guldbergs Herremagasin.

Skanderborgvej 213 er ejendommen med facade ud til Skanderborgvej på hjørnet af Holme Ringvej.


I 1937 blev det lille hus revet ned for at være med til at give plads for den typiske 1930’er ejendom herover, med Den Blaa Butik i stueplan og i hjørnelejligheden
på første sal »Viby Dame-salon«, samt desuden en række beboelseslejligheder.


Sådan ser det omtalte gadehjørne ud i dag... (år 2000)

  


Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Tove Glud Rasmussen
Gården, Engvej 5.
 
 
 
 

Der er nok to årsager til, at det øverste billede fra en sommer- dag ca. 1912-15 er taget.

Den ene årsag er selve forevigelsen af gården, og den anden årsag er fastholdelse af hygge-stunden med de fire piger i forskellige aldre.

Som man så ofte gjorde på den tid, blev billedet lavet som postkort, og bagsiden viser således, at postkortet var sendt til Marie Nielsen (senere gift Hørlyck), og adressen var Fru Nielsen, Viby, pr. Viby St.

I vores ører lyder det utroligt, at Fru Nielsen, Viby var tilstrækkelig adresse. Fru Nielsen er i øvrigt identisk med Marie Kirstine Nielsen, som ejede den i sidste nummer af Viby Center Avisen beskrevne telefoncentral.
 

Hvem afsenderen er, vides ikke. Hun underskrev sig som Mathilde og var åbenbart en af pigerne på billedet, idet hun polemisk spørger: Kan du kende mig?

Gården, derimod, var en af Vibys mange gårde, matr. Nr. 22 a, som senere fik adressen, Engvej 5.
Alt ånder fred og idyl på billedet, men de nye tider med industri i Viby ses i baggrunden med træskofabrikkens skorsten til venstre og dens hovedbygning til højre.

Gårdens ejer hed Jens Peder Jensen, og han købte gården allerede i 1891, mens Viby stadigvæk var et rent landbo-samfund. Han var født i 1866, og fortsatte med at bo her indtil midt i 1920’erne.

Så begyndte den store udstykning, og han flyttede selv hen i en stor villa på Kongevej 61, som han sandsynligvis selv havde ladet bygge. Her boede han til sin død i 1941, og hans enke Ane Jensen flyttede tilbage til sandsynligvis den ene halvdel af stuehuset på Engvej 5, som havde været lejet ud.

 

  

I 1946 flyttede Karet-mager Hans Andersen ind i den anden halvdel af stuehuset og begyndte den 1. maj 1946 karetmagerværksted i staldbygningerne.
En annonce i Forstadsavisen fortæller herom
”Jeg anbefaler mig herved med alt Vogn- og Karosseriarbejde. 1. Kl.s Arbejde udføres”.

Karetmagerværkstedet gik godt. Han kom hurtigt til at reparere egnens lastbiler, som var godt slidt ned efter mere eller mindre stuerene transporter under krigen.
Især havde de vognmænd, der havde kørt for tyskerne, penge.
Men ikke ret længe, og Hans Andersen brændte sig på flere regninger, som ikke blev betalt, hvilket fortælles i en artikel i Stiftstidende den 30. april 1996 i anledning af 50 års jubilæet.

Hans Andersen købte bygningerne og udvidede de gamle staldbygninger med en tilbygning, bl.a. for at kunne få højere biler under tag.
Han fik også planer om udvidelse og købte i midten af 1950’erne Villa Solvang på den anden side af Engvej, der havde adressen Kongevej 13 A og lå på grunden bagved husene på Kongevej.

Udvidelsen blev dog ikke til noget. Snart blev der tale om ekspropriation, og virksomheden flyttede til Højbjerg.

I Viby havde virksomheden navnet Viby Karosserifabrik, og i en telefonbog fra 1963 er det nævnt, at der udføres: Nybygning, Reparationer, Pladearbejde og Opretning af Kollisionsskader.

Også skurvogne hørte til virksomhedens domæne.

Et billede fra midten 1950’erne viser en lille skurvogn i tidens design holdende på Engvej.

I baggrunden ses forrest ovennævnte Villa Solvang, dernæst Kongevej og bagest Viby Skole.

Den viste skurvogn var den lille model. Der findes to billeder mere af større vogne.

Efter ekspropriationen flyttede virksomheden som nævnt til Højbjerg, og navnet blev samtidig ændret fra Viby Karosserifabrik til Hans Andersens Karosseri-fabrik.

 

Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kongevej 27 med Viby Telefoncentral

Et forlængst svundet kapitel af Vibys historie:
 
 
 
I et tidligere nummer af Viby Center Avisen (nærmere bestemt den 1. september 2004) er der fortalt om ejendommen Kongevej nr. 25, hvor Marie Kirstine Nielsen havde sin telefoncentral.
Der hørte en ret stor grund til Kongevej 25, og i 1922 lod fru Nielsen tegne en statelig ejendom, som blev opført ret hurtigt efter og bestod af en stueetage med tre butik-ker, en 1. sal med to lejligheder - en tre-værelsers og en toværelsers - og en så-kaldt manzardetage også med to lejlig-heder.

Foreløbig blev fru Nielsen boende i nr. 25. Det viser skatte- og adressebogen for 1927/28, men hun må nok være flyttet til nr. 27 omkring 1930. Et barnebarn har nemlig fortalt, at fru Nielsen boede i den store lejlighed i nr. 27, mens Viby Telefon-central var i den lille lejlighed på samme etage.
Som omtalt i artiklen om Kongevej 25 var fru Nielsen centralbestyrer for telefoncen-tralen, et job, hun havde haft siden dens oprettelse i 1907.
Der findes et herligt billede af en ung dame, der sidder ved telefonbordet. Billedteksten fortæller, at det er taget i nr. 25, men vinduerne svarer til vinduerne i nr. 27, hvorfor billedet vises ved denne artikel.

Ifølge brandforsikringsprotokollen overdrog fru Nielsen ejendommen til datteren Poula i 1933, og de boede begge i ejendommen efter skatte- og adressebogen for 1936/37, hvilket de fortsatte med, efter at Poula indgik ægteskab med A. G. Bendixen, som var ansat ved Jydsk Telefon.
Fru Nielsen flyttede herefter ind i den lille lejlighed med telefoncentralen, som hun fortsatte med at være bestyrer af til den 1. oktober 1946, altså i 39 år.
Herefter blev Kirstine Lybecker central-bestyrer - også med bopæl i nr. 27.
Telefoncentralen fortsatte med at være i Kongevej 27, efter fru Nielsen holdt op, indtil den ligesom Århus’ og de øvrige forstæders telefoncentraler blev automati-seret i 1953. Fru Nielsen døde i 1955, og i 1959 solgte Poula Bendixen ejendommen til murermester N. Chr. Hansen.

Som ovenfor nævnt var der tre butikker i stueetagen. Brandforsikringsprotokollen fortæller, at der skulle være Bageriudsalg, ”Sæbehus” og Cyklebutik med reparations-værksted.
Umiddelbart virker det lidt ejendommeligt med bageriudsalget, da fru Nielsen i 1923 stadig var ejer af bageriet med butik i nr. 25, men Vagner Nielsen fortæller i Viby lokal-historiske Forenings årsskrift fra 1994, at her lå ”Den lille Cafe”, og den har måske fået sit brød fra bagerbutikken ved siden af.
Vagner Nielsen fortæller også, at der i de to andre butikker var en grøntforretning og Viby Sogns Sygekasse. Det bekræfter et billede, om hvilket teksten viser, at det skulle være fra 1920’erne.
Billedet viser kun de to butikker under lejligheden med de tre værelser og viser også, at de to butikker havde fælles trappetrin ud til gaden og dør ind til hver butik fra den lille afsats.
 Om butikken til venstre fortæller billed-teksten, at den tilhørte gartner Overgaard, som ses uden for butikken. Man kan se, at butikken handlede med øl, og af et skilt nederst i butiks-ruden ses ordet rulle, en noget ejendommelig sammensætning.

Viby Sogns Sygekasse forekommer mere interessant. Om denne fortæller Viby Sogns Historie, at den var stiftet omkring 1871, men den havde de første mange år ikke noget kontor. I 1920’erne var sygekassen dog blevet så stor, at det blev nødvendigt at oprette et fast kontor. Forslaget om det blev forkastet på generalforsamlingen, men bestyrelsen vedtog trods dette at oprette et kontor fra 1. april 1928.
Det må have været dette første kontor, der lå i Kongevej 27. Senere flyttede sygekas-sen over i Brugsens ejendom Kongevej 18.

  

 

 

 

 

Der er ellers ikke mange oplysninger om de erhvervsdrivende i Kongevej 27.

I et kirkeblad fra 1932 havde Fru D.A. Ørum en annonce.
Hun fortæller heri, at hun var autorise-ret Massøse og Sygegymnast (fysioterapeut), hvilket passer meget godt med sygekassens beliggenhed i samme ejendom, og fru Erna Pedersen havde i 1933 indrykket en annonce om permanentbølgning.
Mon ikke begge damer drev deres virksomhed fra en lejlighed og ikke fra en butik?
I skatte- og adressebogen fra 1946/47 havde Byens Kiosk, Kongevej 27 en stor dobbeltsidet annonce indrykket.

Kiosken anbefalede sig på den ene side med følgende: Post-kort og Blæk, Lukkede Kort, Indbydelseskort, Blyanter, Skrivepapir og Penne, Folio-ark, Kuverter - gule og hvide - og Frimærkesalg. Endvidere opfordrer annoncen: ”Send et Nationaltelegram! 10 pct. af Beløbet gaar til Tuberkulo-sens Bekæmpelse”.
Tuberkulose var en frygtet sygdom på det tidspunkt.
På annoncens anden side fortælles det, at der sælges ”Dag- og Ugeblade”, ”Roma-ner i stort Udvalg”,

”Telegrammer skrives og bringes”, ”Benyt vor Teleboks” og ”Brug vort Vindue med Annoncer 1,00 kr. pr. Uge”.

Ellers skal vi op i 1950’erne før annon-cer fortæller lidt om butikkerne i Konge-vej 27.
Butikken ”Viby Is- og Konfekture-forretning” eller ”Greth’s Konfekture” kan mange, der var børn på det tidspunkt, sikkert huske.
 

I en annonce i ”Jul i Viby” fra 1952 giver annoncen følgende oplysning: ”Gør Deres Juleindkøb hvor de finder det største Udvalg.
Alt i: fine hjemmelavede Chokolader, Konfekt, Marcipan-masse, Chokolade-overtræk, Marcipanfigurer m.m.”

Vareknapheden efter besættelsen synes at være overstået.
”Viby Is- og Konfektureforretning” fortsatte med annoncer i de følgende ”Jul I Viby”.
Annoncerne er dog næsten ens, men i 1957 kommer der en tilføjelse: Soft-Ice!

Og hvad lå der så af butikker i Kongevej 27, da ejendommen skulle eksproprieres: I den første butik, når man kom fra Nordbyvej lå ”Greths Konfekture”. Herefter kom fiskefor-retningen ”Viby Fiskehal” ejet af P.M. Løwnes og som den sidste ”Byens Kiosk”.

På oversigtsbilledet, der er fra 1962, ses de tre butikker i ejendommen ved siden af ejendommen på hjørnet af Stenkildevej med ”Havanna” og Den Blaa Butik”.


Efter ekspropriationen ser det ud til, at den eneste, der forsøgte at føre forretningen videre var D. Greth, idet hendes forretning flyttede over på den anden side af Kongevej til nr. 22. Denne ejendom blev senere også eksproprieret og lå omtrent der, hvor der er pølsevogn i dag.

 

 
En nydelig ung dame, ansat hos Marie Nielsen i Viby Telefoncentral, fotograferet i 1930’erne.



Et udsnit af Kongevej, fotograferet i 1962.

Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien bag et postkort

 

 

Viby Lokalhistoriske Forening lod på et tidspunkt det viste motiv trykke som postkort uden at kende den fuldstændige historie bag billedet. Det har Haakon Nederland rådet bod på:

 

Postkortet kender jeg udmærket.
Vi havde det også i vores album.
Husgavlen til højre i billedet var købmand Nederlands første hus med kælderforretning og to lejligheder. 
Man ser et åbent vindue. Det er mor, der lufter ud i soveværelset. Hestekøretøjet tilhører en kunde, som har ærinde hos købmanden.
Den lille legevogn midt på billedet kunne godt være mig. Træhuset bag ved hesten er min fars udhus. 
Det første, som var bygget af nedbrydningsmaterialer fra Lands- udstillingen i 1909.
Man ser noget af et hus bag træhuset. 
Det er smedemester Andreasens hus. Ved siden af var der smedeværksted, hvor der først og fremmest blev lavet hestesko. Hesten var jo trækkraften. Biler så man næsten ikke.

De første, jeg så, var Otto Mønsteds margarinebiler.
I venstre side af billedet ser man flere villaer under opførelse.
Forrest slagter Gidsels hus. 
Min legekammerat, som boede i forhuset, har tit stået og set på, når dyrene blev slagtet.

 

    

 

 

 

 

 

 


Også skrædder Svanhede dukkede undertiden op og kiggede på, når han trængte til lidt adspredelse i skrædderarbejdet.
Han boede i den første af de nye villaer, der blev bygget.
I gården, hvor der blev slagtet, var der en stor hestestald, som var lejet ud til flere vognmænd. 
Der var plads til otte store heste.
Min kammerat og jeg var meget optaget af disse store, flotte heste, når de stod dér på rad og række.
Gik man videre ad Nordbyvej, var den næste efter smeden karetmager Poulsen, hvor jeg engang fik lavet et par stylter med to trin for to kroner.
Fortsatte man på højre side, var der en vej, som førte hen til rullekonen og vejmanden, Kresten Laursen Møller. 
Lige overfor boede Birkefeldt.

    

Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Sådan startede det hele"
Af Tove Glud Rasmussen

uddrag af en artikel i Viby Lokalhistoriske Forenings årsskrift fra 1995.

 

 




Viby 31/3 1965:
Sognerådsformand Arne Petersen tager første spadestik til det nye bycenter.
De øvrige på billedet er sognerådet og gæster.

En forholdsvis lang og spændende historie ligger bag det Viby Center, vi kender i dag.
Fra luftige planer i 1961 til indvielsen i 1970.

 

1961
 Der var store planer for Viby Kommune! Den 10. juli oprulles planerne på fire sider i Århus Stiftstidende:

»100 tønder land åbnes for nye industrier.
-1800 lejligheder er projekteret eller under opførelse allerede.
- Centrum laves om med 10 etagers hotel og biograf, butikscentrum og fodgængergader.
- To nye skoler og en ny kirke.
- Vejudvidelser og modernisering af renseanlæg.«

Planerne tog sigte på, at Viby kommune fuldt udbygget kunne rumme ca. 50.000 indbyggere, dvs. en tredobling, idet det oplyses, at det aktuelle indbyggertal var ca. 16.000. Den 1. oktober samme år følges omtalen af centerplanerne op med en tegning, der ligner den realiserede meget. Af teksten skal følgende refereres:
»Viby centrum fornyes for 20 millioner kroner. Bliver med højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergader, svævende fortove og blokke med 170 lejligheder - det første af sin art i Danmark«.
1964
Tre år er gået. Den 19. september 1964 er avisoverskriften: »Det nye bycenter i Viby kommer nu«, og underteksten lyder: »Første etape af projektet på i alt 30 mil. kr. bliver 10 etagers hotel og en biograf.« Det nævnes også, at Bygge-selskabet Århus Omegn skal stå for byggeriet af hele centret. Byggeriet påregnes således nu at blive 10 mil. kroner dyrere end i 1961.

1970
 Den 22. oktober 1970, ni år efter at planerne blev oprullet, blev Viby Centret indviet. Det gik ikke stille af. Den Jyske Pigegarde leverede musik, og hvad der skulle siges, klarede gøglerkongen »Professor« Tribini. Om aftenen var der tattoo og fyrværkeri på Viby Stadion. Festlighederne fortsatte fredag med sang af Bjørn Tidemand, og lørdag spillede pigegarden igen.
Avisoverskriften i Århus Stiftstidende er samme dag: »Viby Centret kostede 45 millioner«, altså 25 millioner kroner mere end anslået i 1961, men der havde også været en voldsom inflation i de år. Dagen før havde Århus Stiftstidende også en artikel om Viby Centret. Det fortælles heri, at centret rummede 2 supermarkeder, 20 specialbutikker, bank, posthus og apotek.

Om rammerne fortælles det: »Centret er åbent, og har en 150 meter lang og 18 meter bred gågade som kerne. Over forretningerne er et udhæng på 3 meter, så centrets kunder altid kan gå i tørvejr fra butik til butik. I gågaden og ramperne til parkeringskælderen er nedlagt cirka 10 kilometer plastslange, som skal udnytte den sidste fjernvarme, så gågaden og ramperne altid vil være is- og snefri.

Centrets samlede bebyggede areal er på 9.000 kvadratmeter, mens etagearealet er på knap det dobbelte. Parkeringskælderen rummer omkring 200 biler«.
Forretningerne blev bundet sammen i centerforeningen. Foreningen er stiftet 24. august 1970, og butiksejerne er forpligtet til at være medlem, mens øvrige lejere er berettiget til det.

 

Til Toppen